KRABBESHOLM HØJSKOLE
KUNST FOTOGRAFI ARKITEKTUR DESIGN GRAFISK DESIGN
KRABBESHOLM ALLÉ 15
DK 7800 SKIVE
(+45) 9752 0227
POST@KRABBESHOLM.DK

 

> FORSIDE
> LINJEFAG
> HVERDAGEN PÅ KRABBESHOLM
> GENEREL INFORMATION OM HØJSKOLEN
> HVORDAN BLIVER JEG OPTAGET
> PROJEKTER
> FOUR BOXES GALLERY
> KBH KUNSTHAL
> ENGLISH
 





DENNE SIDE ER EN 'BLOG' SOM HANDLER OM KRABBESHOLMS NYBYGGERI FORÅRET 2012. DU KAN FØLGE BYGGERIET HER OG DU KAN PUBLISHERE KOMMENTARER VED AT MAILE DEM TIL Julie Bruno

 

> JUNI: EN FOTOKONKURRENCE OG ET INTERVIEW MED EN ARKITEKTURLÆRER

> MAJ: PROCESBILLEDER; INTERVIEW; MOS CHAIR

> APRIL: ARKÆOLOGI

> MARTS: INTERVIEW MED MOS ARCHITECTS

> FEBRUAR: MASSER AF ELEV KOMMENTARER, PLANTEGNINGER OG FACADER

MANDAG 3. september

 

INTERVIEW MED ELEVERNE OM SKOLENS NYE BYGGERI
V. CHRISTIAN BAASTRUP, ASSISTENT -  ARKITEKTUR & DESIGN

 

Byggeriet af skolens nye værksteder tegnet af MOS Architects skrider nÆsten planmÆssigt frem, og husene har nu fÅet bÅde tag og isolering. Vi har taget en lille gruppe elever med over på byggepladsen til en uformel snak om deres fremtidige forventninger og tanker vedrØrende byggeriet.

 

Hvordan tror I (elever), at det vil blive, når byggeriet er færdigt, og det er tid til at tage de nye bygninger i brug?

 

Anna Hagen - Design
Jeg tror, at det at flere linjer er på samme sted, og at man kan følge med i det andre folk laver bliver rigtig sjovt - Det at man kan følge de andre på tværs af rummene på grund af de stor vinduer, så man hele tiden har en fornemmelse af, at de andre linjefag også er der og kigge dem over skulderen og holde sig opdateret.

 

Katrine Bobek - Kunst
Det bliver godt, at man kan drage inspiration af de andre linjefag, så det bliver mere tværfagligt, for der er jo masser af kreative hoveder på de andre fag, der kan give én en ny vinkel på tingene.
Der er helt klar også et socialt aspekt idet der bliver skabt nogle rum eller pladser mellem bygningerne, hvor folk kan hygge og snakke, som også gør det lettere lige at smutte over til hinanden.

 

Leonorea Krag - Grafisk
Man kan nemmere forstille sig at disse nye bygninger kommer til at understøtte den tværfaglighed, som lærerne også håber vil komme til at foregå, og at det vil blive meget nemmere, at lave tværfaglige forløb, fordi bygningerne ligger fysisk tæt på hinanden.

 

Katrine Bobek - Kunst
Jeg vil håbe, at man også ligesom man har udenfor kunst i dag kan have uderum, hvor folk står og maler, men at det måske bare bliver alle, der kan gå udenfor og arbejde i gårdrummene. Jeg tror helt klar at det er en fordel, især her i starten at man samler folk, så de derved kommer til at snakke mere sammen. For her i starten er vi jo ret spredt over hele skolen, og jeg ville da ønske at jeg kunne snakke lidt mere med dem fra de andre hold.

 

Hvad tænker I om de nye bygningers formsprog og hvordan de ser ud?

 

Leonorea Krag - Grafisk
Jeg kan helt vildt godt lide det, og jeg tænker at der er lidt moderne bondegård over det, som taler godt sammen med hovedbygningen og hvordan gården er. Det er dejligt at det bliver lidt i ”familien”, men at det samtidigt bliver moderne og får en helt anden funktion.

 

Peter Wibolt - Arkitektur
Jeg kan godt lide, at selvom det bliver i samme ånd som resten at højskolen, og at man også får en mulighed for senere at lave små tilbygninger og at de har tænkt fremad på den måde. Man kan se en historie i byggeriet, uden kunne det godt virke upersonligt i forhold til, at det er så meget historie i de andre bygninger.

 

Hvordan har det været at bo her nu ved siden af byggepladsen?

 

Rie Andersen – Foto
Så sent som i går blev jeg vækket kl. 7.00 om morgenen til lyden af en rundsav, det var lidt irriterende, men det er fint nok, man kan jo godt leve med det, men nogen gange støjer det lige lovlig meget.

 

Katrine Bobek – Kunst
Jeg kan også høre det fra der hvor jeg bor, men det er jo det, jeg kigger på klokken og så tænker jeg, at jeg jo alligevel skal til at stå op.

 

Hvordan tror I det nye byggeri kommer til at spille sammen med de omkringliggende bygninger?

 

Katrine Bobek – Kunst
Jeg kommer til at tænke på Pardo-husene, det er jo nogle meget åbne rum, om der skal være en væg der skærmer af i forhold til dem der bor der? For de undervisere der bor der skal jo også have mulighed for at føle at de kan komme væk fra undervisningen i deres pauser. Jeg tænker bare at der måske kunne opstå et problem der. Men på den anden side er det også fedt at man føler sig inviteret over og velkommen til at besøge gæstelærere og kunstnere.

 

Mens vi går fra byggepladsen fortæller eleverne, at de glæder sig meget til at byggeriet bliver færdig, men at de dog er usikre på at det til tiden.

 

Rie Andersen - Foto
Man kender byggeprocesser, de bliver altid udskudt en måned, jeg er ikke sikker på vi kommer til at opleve det færdigt. Men det bliver da megafedt med de nye bygninger og at kunne bruge dem.

 

 

 

 

 

 

 

1

 

2

 

3

 

4

 

 

FREDAG, den 31. AUGUST

 

Dokumentation af byggeproces

Imens byggeprocessen langsomt skrider frem, dokumenterer vi med billeder fra fire forskellige punkter på området.
Billederne tages hver gang fra samme punkt. Hver gang der dokumenteres med et nyt billede lægges det transparent ovenpå tidligere billeder. På den led kan man følge en byggeproces, hvor billeder og huse langsomt vokser frem og tilsidst står med det endelige resultat.

 

 

 

 

 

> Ældre indlæg