|
MORT AUX VACHES EKSTRA EXTRA - GOODIEPAL TOUR DE FORCE CONTINUED Den 16. april 2008 flytter Goodiepal sine studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus til Berlin til den tilsyneladende sidste forelæsning i en undervisningsrække om computerbaseret og elektronisk musikkomposition for DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik. Denne internationale begivenhed vil markere præmieren på Goodiepals undervisningsbog ”Mort Aux Vaches Ekstra Extra”. Bogen baserer sig på en workshop, som fandt sted i efteråret 2007 med deltagelse af elever fra Krabbesholm Højskole, og den indbyder alle til at blive medkomponist af Goodiepal’s nye, store værk ”Mort Aux Vaches Ekstra”. Den 19. april 2008 vil der være en mindre præsentation og udførelse af de fælles kompositioner skabt af Goodiepals studerende i Kammermusiksalen på Det Jyske Musikkonservatorium. Den 21. april 2008 vil bogen rejse til Krabbesholm Højskole, hvor eleverne skal færdiggøre en lidt ændret version af stykket. Forside > Projekter > Krabbesholm Bøger > Mort Aux Vaches Ekstra Extra |