|
MENINGMANDS OPBYGGELIGE UDFLUGTSKABINET På udstillingen Menigmands Opbyggelige Udflugtskabinet i KBH Kunsthal viser Hartmut Stockter en række af sine værker, der alle har form af værktøjer og redskaber. I de syv montrer viser Stockter bl.a. Sangfugle Jukebox – en model der ikke spiller allerede optaget sange, dog uden penge skal sangene betales for, men med den rette foder synger fire forskellige sangfugle. Planterygsækken, en praktisk rygsæk med indbygget iltsystem til udflugter i forurenede områder, Panoramaperiskopet, et periskop til den, der konstant ønsker sig et 360 graders perspektiv på sin udflugt, og Sommerfuglevægten, en vægt til den omsorgsfulde gartner, der ønsker at følge sine havevæsners velbefindende. Et af Hartmut Stockters omdrejningspunkter er landskabet. Han arbejder ikke med at billedliggøre landskabet i traditionel forstand, men konstruerer værktøjer, hvormed vi kan betragte det på en ny måde. For Stockter gælder det om ikke at lave om på landskabet. Men ved hjælp af sine specialkonstruerede redskaber peger Stockter på naturens egen intelligente indretning og får derved med sit poetiske formsprog vist sider af naturen, som måske let glemmes i vor tids høj produktive og effektive samfund. Hartmut Stockter er uddannet ved Braunschweig Kunstakademi, Tyskland og har siden 1995 udstillet et utal af steder i ind- og udland. Han har senest medvirket på Meget kunne være anderledes – en hilsen til Storm P. Brøndsalen, København og Fugle i Frøperspektiv, DUNK!, København. Stockter bor og arbejder i København. For yderligere oplysninger: www.hstockter.de Forside > KBH Kunsthal |