JOHN KØRNER

(født 1967 i Århus) hører til - og er en indflydelsesrig eksponent for - en yngre generation af kunstnere, der fortsætter med at udforske de ekspressive muligheder og grænseløse mangfoldighed inden for nutidig malekunst, ofte på samme tid understregende de forskellige overgange mellem forskellige medier såsom malekunst og installationer.

Overordnet er Kørners nuværende værk, 1ste Udkast, der blev lavet specielt til Kbh Kunsthal, et bud på, hvordan nutidens udstillingsrum er og ser ud. Værket består af en miniaturebygning, som er vedhæftet et billede af en fregat og ordene ”KØBENHAVNS KUNSTHAL”.

Modellen er placeret ovenpå et spejl og over for modellen er placeret en amfibieteater. Et specielt spøgefuldt og energisk brug af farve og lys - et karakteristisk træk ved Kørners fremgangsmåde - understreger denne dramaturgiske eller teatralske effekt. Modellen kan dog også let forstås som en alvorlig ment kommentar til og indvending mod arkitekturen i moderne udstillingsrum. Denne specielle form for præsentation, et udstillingsrum inden i et udstillingsrum, tvinger os til at stille yderst vigtige spørgsmål til kunstens nuværende stilling; et emne som Kørner understreger ved inddragelsen af en tekst, som han har skrevet som en politisk erklæring. Erklæringen er et svar på ”overfølsomhed”, der er i diskussionen om re(præsentation) af kunst.

Derudover - ved grundigt at undersøge opfattelsen af det teatralske som tema, hvilket er blevet et tydeligt tema i Kørners værker de senere år - ønsker installationen også at pege på, hvad der burde være på højkant/spil i alt kunst; det varierende og interaktive forhold mellem kunst og dets betragtere. På grund af brugen af forskellige spejleffekter, kommer vi uundgåeligt til at se os selv, når vi betragter værket, hvilket effektivt bringer tilskuerne ”i centrum”, både udvendig og indvendig på samme tid. Denne afspejling og placering af tilskueren i centrum kan findes på mange forskellige niveauer i 1ste Udkast, og det tjener det formål at understrege opfattelsen af kunst som ikke kun et sted for oplevelser, der afføder dialog og fællesskab, eller som et kritisk rest i og af sig selv, men som en særligt spøgefuld spænding af tvivl. Faktisk begynder vi på samme tid at forstå, hvordan kunst, kunstner og iagttagere altid-allerede er ”udstillet”.

Forside > KBH Kunsthal