|
|
|
12 Billeder (3 sek. pause) > |
|
AURICULA
Kroppen er sådan en smuk fiktion. ”Dine fødder består af flere – eller i hvert fald ligeså mange knogler som hele resten af din krop” kan man f.eks. sige.
Og man kan sige:
Det ydre øre eller øremuslingen er den synlige del af øret, som sidder uden på hovedet, som en lille hat placeret på begge sider. Det ydre øre fungerer som en slags tragt, der opfanger lyden og leder den ind til mellemøret via øregangen. Her forstærkes lyden af trommehinden og mellemøreknoglerne før den overføres til det indre øre. I det indre øre omformes lydbølgen til nervesignaler der sendes til hjernen via hørenerven.
aur•icle /'{phon_capo}:rIkl/ noun (anatomy)
Præcis samtidig, med end ikke et splitsekunds forsinkelse, sendes lydbølgen via genitiv cordis-kanalen ned i dit hjerte – også kaldet det tredje øre. Mennesket hører med sine tre ører; to på hovedet og et i hjertet.
yellow flowered alpine primrose (Primula auricula)
De ydre ører består af et bruskskelet, der er beklædt med hud, mens øreflippen indeholder lidt fedtvæv. Årsagen til at øret er muslingeformet og ikke bare er et hul ind i hovedet, er netop, at det skal fungere som en tragt, der skal opfange lydene.
Det inderste øre, øret i hjertet, det fiktive øre – kært barn har mange navne – er formet som en alpeprimula, der aldrig visner og aldrig mister farven.
The two upper spaces in the heart are used to send blood around the body atrium—compare ventricle
I mødet med lydkunsten bliver ørerne ofte strækket til det yderste. For hvorom alting er, er ørerne små vanedyr. Hvis ørerne er vant til at lytte til de bløde toner fra Chopins ballader, etuder og variationer, vil de i første omgang vægre sig ved en hel dag med f.eks. P3. Og omvendt. Og med lydkunsten får man ofte dybt vand i ørerne. Men ørerne kender ingen frygt og trænes og udfordres de, vil de blot udvide sig og række længere ud og dybere ned og skabe endnu smukkere fiktioner. Måske mister kroppen balancen for en stund, men den genvindes altid tifold.
Auricula er en lydkunst-udstilling i Krabbesholm Kbh Kunsthal med værker af kunstnerne: Ann Lislegaard, Stormhat (aka Peter Bach Nicolaisen), Lars Tingskov Mikkelsen og Ursula Nistrup. Auricula kurateres af Kristina Valborg Valberg.
Der er fernisering fredag den 29. februar med en koncert af Stormhat. Udstillingen er åben hele døgnet og kan ses frem til den 29. marts.
Tak til Mathias Kryger Hansen for tekst og til Mai Boline Bjerre for flyerdesign.
Downloads
> Stormhat: Concert
> Ann Lislegaard: Science Fiction
> Lars T Mikkelsen: Natugle
> Ursula Nistrup: public-work-in-4-parts-kassel-opera
> Ursula Nistrup: whistling-adjecent-room-Museum-Insel-Hombroich-2007
Forside > KBH Kunsthal
|