|
23 billede
SOUVENIRS OF GUANTANAMO BAY
Af Bill Burns (CAN)
Udstillingsperiode: 04.06. – 20.08. 2009
Fernisering: Fredag 04.06. kl. 15.00
Til ære for den formodentlige lukning af Guantanamo fængslet i Cuba har den canadiske kunstner Bill Burns i sin udstilling i KBH Kunsthal valgt at beskæftige sig med forskellige forestillinger om tilværelsen som fange på Guantanamo basen. Med udgangspunkt i egne tidligere værker Boiler Suits for Primates, et værk der består af miniature udgaver af de ting som en fange får udleveret ved sin ankomst til fængslet, har Bill Burns i samarbejde med elever fra Krabbesholm Højskole arbejdet videre med at forestille sig hvordan en hverdag må se ud for de indsatte. I montrene vil der blandt andet blive vist eksempler i scalaen 1:4 af den mad der tilberedes af fangerne og hvad de beskæftiger sig med som eksempelvis at lave souvenirs og skrive postkort. I udstillingen opstår en absurd humor i relationen mellem det tunge emne og den direkte og naive måde hvorpå objekterne fremstår. Dermed minder Burns os om barnets uforstyrrede og uskyldige blik på tilværelsen.
Generelt har Bill Burns et analyserende og reflekterende blik på samfundet, som ofte kommer til udtryk ved brug af uanfægtede medhjælper eller modtager af værkerne som dyr og børn. Det har blandt andet ført til værket Safety Gear for Small Animals, som består af diverse overlevelses udstyr oprindelige designet til mennesker, men i Burns miniature udgave omformet til mindre dyr. Ved at præsentere et uskyldigt blik på det samfund, vi har bygget op, sættes det tydeligt i perspektiv og får os til at tænke over absurditeter i vores levevis.
Bill Burns arbejder intensivt med sine kunstprojekter og lader dem ofte blive til over flere år. Således at samme projekt kan udvides med nye kunstneriske greb eller præsenteres i forskellige former som video, lyd og Artist’s Books. Han har udstillet sine omfattende projekter på steder som Institute for Contemporary Art, London, KW – Institute for Contemporary Art, Berlin og Museum of Modern Art, New York.
Udstillingen er blevet til på baggrund af Kunststyrelsens DIVA- program, som har gjort det muligt at invitere Bill Burns til at opholde sig på Krabbesholm Højskole i længere tid og producere denne udstilling i samarbejde med skolens elever.
For yderligere oplysninger samt pressebilleder i høj opløsning kontakt:
Johanne Løgstrup på tlf: 60881540 / e-mail: jl@flamingoeffekten.dk eller Krabbesholm Højskole på tlf: 9752 0227 / e-mail: post@krabbesholm.dk
|