Possessing an Enlightened Body

November 2012

Med udstillingen Possessing an Enlightened Body på KBH Kunsthal trækker Marie Kølbæk Iversen linjer fra oplysningstidens universalisme og transcendentale forfordeling af kroppen til fordel for forstanden til den nye verdens derivater af den vestafrikanske besættelsesreligion vodun. Og tilbage igen.
For hvor målet for oplysningstænkerne var at befri den ganske menneskehed fra sin umyndighed ved at bibringe den forstandens og videnskabernes oplysning, har historien, der fulgte, bragt alt andet end øget myndig hed og frihed for alle mennesker med sig. I de århundreder, der fulgte på oplysningens koncipering i midten af 1600-tallet, tog kolonialiseringen og dermed også industrialiseringen, den internationale krigsførelse og slavehandlen fart, hvormed grunden blev lagt for den globale kapitalisme, som vi kender den i dag: Et komplekst og autofunktionelt netværk, der tilsyneladende, og i overensstemmelse med Adam Smiths metafor om markedskræfternes usynlige hånd, fungerer som en organisk naturkraft uden behov for central styring. Men som de seneste års eskalering af de økologiske, humanitære, politiske og økonomiske kriser har vist, er det tvivlsomt, om vi kan sætte vores lid til, at denne hovedløse organisme kan administrere verden an sich til klodens og menneskehedens fælles bedste.

“Dono de cabeza” – giv mig et hoved! Sådan er den rituelle fordring i det brasilianske vodun-derivat candomblé. Som i vodun består ritualet i candomblé i at lade sig besætte af en ånd, en orixá, efter en længere initieringsseance; gennem dans, trance og opofringer lader den initierede sin egen bevidsthed vige og stiller sin krop til rådighed for den besættende ånd, der skal bringe ny viden og indsigt til den besatte og dennes samfund. I stedet for at søge mod forstandens transcendens tilgår candomblé-dyrkere altså deres spiritualitet gennem trancen og kroppen.
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man kan genindsætte et hoved på den krop, som oplysningstænkerne overlod til sig selv, da de rettede sigtekornet mod den transcendentale fornuft i det fjerne. Og hvilket hoved det i så fald skal være?
Det er umulige spørgsmål at besvare uden først at have identificeret, hvilken genetik der har formet denne organisme. I et forsøg på således at identificere summen af den oplyste krop lader Marie Kølbæk Iversen en række oplysningstænkere (John Locke, Montesquieu, Isaac Newton og Voltaire) gennemlyse af billeder af de objektiviserede, industrialiserede, maskinelle, militariserede, æstetiserede kroppe, som deres tænkning har forstret fra midten af det 17. århundrede til i dag.

Læs mere om kunstneren på www.mariekoelbaek.com