|
|
|
FILOSOFIEN
På Krabbesholm tror vi på, at det at arbejde med billeder,
form og rum er udtryk for en holdning. At det æstetiske felt
er en både teoretisk og praktisk tilgang til verden.
Det handler om intensiteten og energien i arbejdet. Om at frisætte
nogle kræfter, som ellers hos de fleste er indkapslet i konventioner
og vanetænkning. Vi tror, man har godt af at komme ud på dybt
vand, at prøve sig selv af i nye sammenhænge – og
gennem selvstændig, skabende virksomhed opdage, at det kan
lade sig gøre.
At det er svært. Men at man godt kan.
Du lærer tre ting:
1. At få ideer.
Man er ikke født med en særlig evne til at få en
masse ideer i en fart – det er noget, man kan lære, og
som skal trænes.
2. At visualisere dine ideer, så andre kan forstå dem.
Også her er der tale om en læreproces, som omfatter
et væld af teknikker og holdninger og overvejelser.
3. At forholde dig kritisk til dine egne og andres ideer.
Her indgår studiekredsene og kritikkerne på værkstederne
som væsentlige elementer.
|