KRABBESHOLM HØJSKOLE
KUNST FOTOGRAFI ARKITEKTUR DESIGN GRAFISK DESIGN
KRABBESHOLM ALLÉ 15
DK 7800 SKIVE
(+45) 9752 0227
POST@KRABBESHOLM.DK

 

> FORSIDE
> LINJEFAG
> HVERDAGEN PÅ KRABBESHOLM
> GENEREL INFORMATION OM HØJSKOLEN
> HVORDAN BLIVER JEG OPTAGET
> PROJEKTER
> FOUR BOXES GALLERY
> KBH KUNSTHAL
> ENGLISH
 




KUNST
> HAPPENINGS
> UDSTILLING I KØBENHAVN: BEHOLDER
> TINGENE TALER
> KUNSTFEST
> HVERDAGEN
FOTOGRAFI
> PUBLIC PLACES IN PARIS
> RESONANS
> UDSTILLING I KØBENHAVN
> EN VERDEN BYGGET OP MED LYS
> BODYSCAPES
ARKITEKTUR
> EN UDSTILLING I BLUEPRINT
> SHELTER
> RUM OG LANDSKAB
> SANSERUM
> AT TEGNE I 3D
DESIGN
> SKIVE FESTIVAL: ROLINU
> UPDATE AN OUTDATE
> FORÅR I PARIS
> KRINOLINE KONSTRUKTIONER
> FREMTIDENS HAT
GRAFISK DESIGN
> INTET ORD ER INTET
> PROCES
> BERLIN
> HJEMMEOPGAVERNE
> TOPPEN AF ISBJERGET
7 billeder

Nychtagrafi

“imitate [...] nature's way of creating.”

(August Strindberg, "On Chance in Artistic Creation", 1894)

Den svenske skuespilforfatter og kunstner August Strindberg (1849 – 1912) foregreb ubevidst det tyvende århundredes formalistiske fotografi, da han i 1890’erne begyndte at eksperimentere med kameraløst fotografi. Hans ønske var på symbolistisk vis at skabe en mere sandfærdig repræsentation af nattehimlens storhed, end man kunne opnå med kameraet som medierende mellemled, ved at placere de fotosensitive plader direkte på jorden og lade dem belyse af himlens stjerner natten over. Resultatet kaldte han for 'celestografier' – himmeltegninger – idet han troede, at det var himlens stjerner og rum, som man så afbilledet på pladerne. Billederne opnåede imidlertid ikke den videnskabelige anerkendelse, som han stræbte efter, fordi det ikke kunne bevises, at det var stjerner og ikke blot dug, støv eller lignende, der forårsagede mønstrenes tilsynekomst.

Selvom metoden ikke gav symbolisten Strindberg den dybere og højere indsigt, som han hungrede efter, ligger den imidlertid i umiddelbar forlængelse af den formalistiske kunsts vægtning af materialitetens egentlighed og kunstværkets naturlige tilblivelsesproces som dets egentlige mål og middel.

Således har vi brugt ugen på at gennemgå forskellige formalistiske undersøgelser af det fotografiske materiales potentialer – inspireret af kunstnere, der på forskellig vis har arbejdet med det kameraløse fotografi er vi blevet bekendt med materialets fænomenologiske udgangspunkt: at ’fotografi’ betyder lystegning, og at det netop er lyset og mørket, der er det analoge fotografis grundingredienser.

Derudover efterprøvede vi Strindbergs celestografiske metode ved at lade lysfølsomt fotopapir belyse af himlen over Krabbesholm natten mellem onsdag og torsdag. I erkendelse af, at billedernes mønstre dog ikke er aftegninger af himlen, men snarere frost, dug og støv, besluttede vi, at vores billeder skulle navngives efter den reelle proces, de var undergået ude i natten, vinteren, kulden, naturen. Valget faldt på 'Nychtagrafi' – nattetegning – der er en kombination af de græske ord for ’nat’ og ’tegning’.

Gæstelærer: Marie Kølbæk Iversen