KRABBESHOLM HØJSKOLE
KUNST ARKITEKTUR DESIGN LITTERATUR GRAFISK DESIGN
KRABBESHOLM ALLÉ 15
DK 7800 SKIVE
(+45) 9752 0227
POST@KRABBESHOLM.DK

 

> FORSIDE
> LINJEFAG
> HVERDAGEN PÅ KRABBESHOLM
> GENEREL INFORMATION OM HØJSKOLEN
> HVORDAN BLIVER JEG OPTAGET
> PROJEKTER
> FOUR BOXES
> KBH KUNSTHAL
> ENGLISH
 




KUNST
> SKOVSNOGEN
> FEATURE
> MALERI
> SKULPTUR
> DET POLITISKE
ARKITEKTUR
> VENEDIG
> FRA IDE TIL BETON
> DE USYNLIGE BYER
> RUM FOR EN SAMTALE
> ATMOSFÆRISKE GENGIVELSER
DESIGN
> TEKSTILE EGENSKABER
> OBJEKT FLADE ORNAMENTIK
> FYR OG FILT
> 28 LAMPER
> VÆVNING OG BRODERI
GRAFISK DESIGN
> AMSTERDAM
> OPTAGELSESPRØVER
> ET STEDSSPECIFIKT BOGPROJEKT
> GRAFISK VÆRKSTED
> VISUELLE KOMMENTARER
LITTERATUR
> LITTERATOUR
> IDA MARIE HEDE
> FIKTIVE BØGER
> TATOO
> RÅDHUSPLADSEN
> SELVPORTRÆT
> PERFORMANCE
> LITTERATUR OG LER
> BREVBOG
> POPMUSIK
> KULTURMØDE
7 billeder

IDA MARIE HEDE

Litteraturholdet havde besøg af gæstelærer Ida Marie Hede, hvor vi arbejdede med monsterkroppe, seksuelle fantasier, transgression, skam, et alternativt sprog for kønsdele og kropssekreter udført i nye litterære genrer som menukort, stamtræ, fanfiction og dårlige digte. Se her over og her under:

 

 

 

 

Fanfiktion

 

Som Peter Plys langsomt nærmer sig, synes vores kroppe symmetriske i hinandens
spejling. Vi passer perfekt til hinanden ham og jeg. Hans bløde plyssede ydre og mit bløde
plyssede indre. Siden jeg så ham første gang, har jeg længtes efter netop dette øjeblik.
Her hvor vi nu står, én til én og drømmer om at være afklædte og nøgne med hinanden.
Han rækker langsomt og længselsfuldt sin højre pote frem og beder mig om at lægge min
hånd i sin. “(Indsæt dit navn her)” siger han langsomt imens hans sorte øjne langsomt
finder mine. “Føler du dig tryg?” Jeg mærker hvordan mine kinder blusser op og forestiller
mig, hvordan jeg nu må være rosa på både kinder og ører og bliver lettere flov... for
selvfølgelig føler jeg mig tryg med min Plysser, og dette intime øjeblik er alt jeg
nogensinde har ønsket mig. Jeg nikker stille og smiler skævt. Det var timet til hans næste
bevægelse, og han kommer langsomt nærmer, og går i en lille og tæt sluttet cirkel
omkring, og stiller sig bag med og lægger sine små buttede poter på mine hofter en på
hver.


Nej det var sikkert ikke sådan det skete, lad mig prøve at huske præcis, hvordan det
foregik
. Peter Plys kigger på mig. Jeg står omkring to meter fra ham. Først tager jeg skoen
på den højre fod af. Højre ben løfter sig og bøjer i en vinkel på 45 grader. Venstre hånd
fjerner ankelsokken ved at starte fra hælen og føre den af foden. Højre ben rammer gulvet
igen. Ankelsokken falder mod jorden. - Gentager. Venstre fod. Sko. Venstre ben. 45
grader. Ankelsok. Gulv. Falder. - Begge arme tager forholdsvist let fat i sommerkjolens
nedre kant. I en glidende bevægelse kommer kjolen over hovedet. Begge arme er lige
over hovedet, og kjolen dækker ansigtet, og i stedet vises den næsten nøgne krop, som
før var gemt bag kjolestoffet. Jeg gør bevægelsen færdig. Kjolen falder mod gulvet, og den
lander ved siden af de to ankelsokker. Kjolen vender på vrangen. Han kigger stadig på
mig. Han kigger intenst. Nærmest uden at blinke. Han observerer bare. Begge arme bøjer
om på midten af ryggen, og fingrene leder efter hægterne på bh’en. Den springer op uden
at falde af. Højre tommelfinger og højre pegefinger fjerner stroppen på venstre skulder. -
Gentager. Venstre tommelfinger. Venstre pegefinger. Højre skulder. - Bh’en falder mod
jorden til det allerede afklædte tøj. På huden er der afmærkninger. Peter Plys har åbnet
munden en smule, men står alligevel stadigvæk helt stille og observerer. Begge hænder
tager fat i trussekanten. Trækker ned. Hofterne vrikker fra side til side i små ryk for at
hjælpe trusserne af. De glider det sidste stykke ned selv. Trusserne lander ovenpå
fødderne. Højre fod træder ud. - Gentager. Venstre. - Tæerne på venstre fod samler
trusserne op og lægger dem over til det andet allerede afklædte tøj. Alt min hud er nu
blottet. Og han bliver ved med at stå der to meter væk fra mig.


Måske var det slet ikke så følelseskoldt, måske prøvede han at sweet talke mig, men jeg
kan ikke rigtig huske det. Måske sagde han:
“Er du en magiker? fordi hver gang jeg ser på
deg forsvinner alle andre.” Sådan sagde Peter Plys når vi satt rundt bordet med Grisling,
Tigerdyret, Æsel, Ninka Ninus og Kængu. Han la poten sin på hånden min og tok meg
med inn i rommet ved siden av og grep fatt i meg og ga meg en klem. “Hva gjør du?”
spurte jeg. “Jeg er jo en kosebamse” sa han og løftet det ene øyenbrynet og smilte til meg.
“Du ser litt kald ut, skal jeg være pleddet ditt?” fortsatte han. “Jeg er egentlig ganske varm”
sa jeg. “Da må vi jo gjøre noe med det” og han tok poten sin på skulderen min og deretter
begge potene gled ned langs magen og grep om kanten t-skjorten min. “Jeg vil gjerne se
hjertet ditt” sa han og løftet t-skjorten av meg mens jeg løftet armene og lot han. “Hvis jeg
er coca cola så må du være bakepulver fordi du får meg til å bruse på innsiden” sa han
når jeg stod på rommet i bh og bukse. Han vandret en runde rundt meg og så på meg fra
topp til tå, “leter du etter noe?” spør jeg og smiler. “Jeg ser bare etter en signatur, fordi
hvert eneste mesterverk har en” sa han og jeg smilte enda mer. Han gikk bak meg igjen,
la det pusete ansiktet på skulderen min mens han kneppet opp bh’en min, tok den av og la
den på gulvet. “Av alle de fine kurvene på kroppen din er smilet ditt min favoritt” hvisket
han i øret mitt mens han la potene sine på hoftene mine. Potene forflyttet seg rolig til
buksesmekken og han åpnet den og bøyde seg ned i takt med buksen som gled av. “Du er
like søt som honningen jeg spiser hver dag, kan jeg spise deg?” sa han mens han dro av
det siste plagget på meg.
Da vi kom ut av rommet var det ingen som satt rundt bordet lenger. “Kan jeg følge deg
hjem? fordi Grisling sier alltid at man skal følge drømmene sine.” sa han.


Det kunne også være, at Peter Plys ikke var en kosebamse men et vilddyr, en sulten
bjørn, der tog mig som han ville. Som det foregår her:
Peter Plys kigger sultent på mig,
som var jeg en krukke med honning, lige til at spise. “(indsæt navn her) nu kommer jeg og
tager dig!” Han gør et mægtigt spring. griber mig med hans små bløde poter. Han guider
min hånd mod hans skamglans, glinsende med hvid harpiks. Jeg griber om den. Nej, nej,
nej. Det var jo slet ikke sådan det skete. Det skete sådan: “Nå (indsæt navn her) har du
været uartig? Lad mig straffe dig . ” Siger Peter Plys, og gør et slag med hans læderpisk.
Hans vanlige røde t-shirt er i dagens anledning udskiftet med et rødt latex gimpsuit. “Lad
mig smage din honning.” Han griber om mine bukser og river dem af, flår trøjen af mig
med hans stærke plyssede hænder. Jeg ryster af længsel. “(indsæt navn her) vend dig.
Lad mig straffe dig.” Jeg ligger der på alle fire kun iført mit undertøj og hører pisken
smælde. Nej det var heller ikke sådan det skete ...

 

 

 

 

 

Bærtur - dårligt digt

 

det er så lenge siden sist!

jeg plukket svamper!

det fikk meg til å tenke på sist gang!

jeg plukket bær!

du klenget deg fast!

rundt meg!

som svamper rundt et tre!

du spiser av meg som svamper gjør av et tre!

måten du stjeler næring fra meg!

gjør meg lykkelig!

jeg vil være din næringskilde!

please!

ta meg!

spis meg!

gjør hva du vil!

da flyr jeg med mine kødvinger!

flyr av lykke!

mot mitt endelige mål!

der det er masse bær!

jeg vil på bærtur!

jeg vil med deg ut i skogen!